Del 2: Vej(laugs)mødet¶
📜 Invitation til vejmøde¶
September 2024
Ved sensommer modtager vi en invitation til »vejmødet«, som vi tidligere har hørt nævnt i lidt uklare sammenhænge.
Vedhæftet er en omfattende »plejeplan«, udarbejdet i marts 2023, som angiveligt bruges ved den halvårlige arbejdsdag på søgrunden.
Vi undrer os, da vores søgrund - i den stand vi overtager den - ikke fremstår særligt vedligeholdt. Den er overgroet af brombærkrat, fyldt med udgåede og væltede træer, og nogle naboer bruger den endda til at skaffe sig af med eget haveaffald og aske. Tæt ved søbredden ligger en kasseret pejs der har rustet i årevis.
🤔 »Hvorfor skal de gøre så meget ud af det?«¶
September 2024
Vores skepsis over for den minutiøse plejeplan forstærkes, da en nabo bemærker:
B.S.: »Hvorfor skal de gøre så meget ud af det?«
Plejeplanen er angiveligt et unikum, udarbejdet i forbindelse med tidligere konflikter omkring søgrunden.
Det fremstår som et forsøg på at give vedligeholdelsen et præg af »autoritet«.
B.S.:: »… og P.O. har aldrig brugt en båd på søen, hvorfor blev han dog sat til at vælge motoren til fællesbåden?«
Vi har heller aldrig set den nævnte P.O. på søgrunden. Er opgaverne kunstigt fordelt for at fremstå som et bevis på fælles ejerskab og engagement?
Naboens udsagn forstærker vores indtryk af at det især er A.H. og J.B. som føler ejerskab over grunden, som vi også oplevede det under Del 1: Velkomsten.
🚥 Aftaler: ja tak. Hævd: nej tak.¶
September 2024
Med de til tider grænseoverskridende episoder i frisk erindring - og advarsler om et muligt hævdsøgsmål - sender vi et skriv til brugerne af søgrunden:
Vi administrerer selv vores ejendom.
For at undgå et hævdsøgsmål må alt, der rækker ud over tinglyste brugsrettigheder, ske på aftalebasis.
Det oprindelige skriv kan læses her: Matrikel 14cb
🧑⚖️ »Vi har vundet hævd!«¶
September 2024
A.H. svarer med vedtægterne for »Horsbøll Vejlaug« og et advokatbrev fra »balladen« med tidligere ejere.
Her skrives det at Vejlauget har »vundet hævd« over søgrunden - men brevet nævner intet om omfanget af denne hævd eller en afgørelse ved domstol.
Selv som lægmand fremstår det hurtigt:
»Horsbøll Vejlaug« er ikke tinglyst, og sælger havde ingen oplysningspligt om foreningen.
Vi har ingen pligt til medlemskab.
Der er ikke ført nogen retssag om hævd, og dermed også i denne henseende ingen oplysningspligt fra sælgers side.
Vejlauget meddeler, at de vil fortsætte som hidtil, og vi svarer tilbage, at et advokatbrev og en dom er to vidt forskellige ting - og at en arbejdsdag uden samtykke i givet fald må blive en sag for politiet.
Vejlauget kan få skrevet nok så mange advokatbreve, men det ændrer ikke på, at ejendomsretten kun kan begrænses af en domstol.
🎭 Vejmødet¶
September 2024
Vi deltager som gæster i det, der viser sig at være et decideret foreningsmøde for Horsbøll Vejlaug, ikke et åbent vejmøde.
Stemningen er anspændt, men ikke decideret fjendtlig.
Vejlaugets medlemmer spørger, hvorfor vi ønsker at administrere vores egen ejendom. Vi svarer, at vi - som de fleste husejere - ikke ønsker at dele beslutningskompetence mere end nødvendigt.
Vi fremlægger også vores oplevelser med J.B. og A.H. med forsøg på kontrol og pres.
Min svigermor spørger: »Er I da allesammen bredejere?« - »Ja!« lyder det samstemmende, om end nogle virker mere overbeviste end andre. Senere viser det sig, at samtlige fremmødte udmærket vidste, at det ikke er tilfældet.
Vi føler os som statister i et teaterstykke - hvor mødet forsøges iscenesat med formel autoritet, som flere deltagere har svært ved at bære. Blikke flakker, replikker famles frem.
Trods uenigheden bliver vi dog enige om at overlade sagen til advokaterne. Som P.O. udtrykker det: »Vi lader advokaterne skændes og opfører os ordentligt over for hinanden.«
🙉 »Juridisk bindende argumenter«¶
September 2024
I ugerne efter forsøger vi at appellere til fornuft - men det virker som om mange nægter at anerkende, at:
Et advokatbrev ikke kan tilsidesætte ejendomsret.
Foreningsmedlemskab - ligesom andre byrder - kun kan pålægges via tinglysning.
Nogle naboer er endda langvarige medlemmer af andre lokale bestyrelser, og burde vide bedre - hvilket bekræfter vores mistanke om, at gruppepres er tænkt som substitut for jura.